After many years of professional acting, it feels great to find an experience that challenges you, takes you beyond your usual limits and re-introduces you to the acting profession in an entirely different perspective, a perspective in which the personal is nourishing and is being nourished, and through which the theatrical experience resembles a human quest, a journey towards self knowledge and the knowledge of the other, something that will keep on developing beyond the duration of the performance...
Nora Amin, Egypt
http://www.noraamin.tk/
Friday, August 20, 2010
Monday, August 16, 2010
Workshop i Damaskus, februar 2010 (Del 3)
Det er workshoppens 2. dag og deltagerne har skullet forberede en sanserejse. Dagen før var rene improvisationer, nu skal vi se hvordan de er til at forberede sig og få ideer. Scenerne er intense, koncentrerede forløb. Nogle lykkes med at finde en kontakt og en rejse igennem dette nye univers, som berører begge parter dybt og efterlader dem med strålende øjne. Andre kæmper stadig med at forstå fraværet af karakterer, af en historie. Med fraværet af – fiktion.
Anden del af dagens forløb, tager denne sanse- og indre rejse for tilskueren til næste niveau. Guiden skal føre sin tilskuer ud i verden, ud i Damaskus. Den ”blinde” bliver udstyret med et par solbriller, og guiden kan løfte brillerne og præsentere sin ”tilskuer” for snapshots af verden. Af detaljer, finurligheder, besynderligheder. Som fotografens blik på verden, men også komponistens, parfumeristens, danserens blik igennem lydene, duftene og berøringen.
I dag skal de konkludere denne træning i sensitivitet og poesi i ordenes bredeste betydning. Det er ikke et arbejde, der er direkte relateret til forestillingen, snarere et forberedende arbejde til den tilstand performeren skal være i inde i forestillingen. De skal tage deres tilskuer på en 30 min. forberedt rejse i Damaskus. De har kunnet plante små mirakler, lave aftaler med andre mennesker, lægge breve eller objekter.
Det er en helt fantastisk eftermiddag. Hele holdet er samlet og parrene drager af sted med os som ”usynlige” observatører. Der er rørte tårer og stille kram. Der er få ord og bevægede øjne. Der er latter.
Vi har arbejdet med 16 mennesker, og skal nu lave den sidste udvælgelse. Vi gennemgår arbejdet i de to workshops, notater og videoer. Så bliver de endelige navne sat på. Nu skal mailene skrives. De rigtige ord findes til dem der ikke inviteres. Og glæden ved det der rækker frem i tiden; ”We are happy to invite you to participate…”
Nu starter næste fase…
(uddrag af artikel af Siri Haff)
Anden del af dagens forløb, tager denne sanse- og indre rejse for tilskueren til næste niveau. Guiden skal føre sin tilskuer ud i verden, ud i Damaskus. Den ”blinde” bliver udstyret med et par solbriller, og guiden kan løfte brillerne og præsentere sin ”tilskuer” for snapshots af verden. Af detaljer, finurligheder, besynderligheder. Som fotografens blik på verden, men også komponistens, parfumeristens, danserens blik igennem lydene, duftene og berøringen.
I dag skal de konkludere denne træning i sensitivitet og poesi i ordenes bredeste betydning. Det er ikke et arbejde, der er direkte relateret til forestillingen, snarere et forberedende arbejde til den tilstand performeren skal være i inde i forestillingen. De skal tage deres tilskuer på en 30 min. forberedt rejse i Damaskus. De har kunnet plante små mirakler, lave aftaler med andre mennesker, lægge breve eller objekter.
Det er en helt fantastisk eftermiddag. Hele holdet er samlet og parrene drager af sted med os som ”usynlige” observatører. Der er rørte tårer og stille kram. Der er få ord og bevægede øjne. Der er latter.
Vi har arbejdet med 16 mennesker, og skal nu lave den sidste udvælgelse. Vi gennemgår arbejdet i de to workshops, notater og videoer. Så bliver de endelige navne sat på. Nu skal mailene skrives. De rigtige ord findes til dem der ikke inviteres. Og glæden ved det der rækker frem i tiden; ”We are happy to invite you to participate…”
Nu starter næste fase…
(uddrag af artikel af Siri Haff)
Wednesday, August 11, 2010
Workshop i Damaskus, februar 2010 (Del 2)
Forestillingen ”Seek to Seek” skal være en slags åndelig skattejagt, hvor tilskueren bevæger sig alene rundt i et labyrintisk univers i en stor bygning, og her møder de medvirkende i en-til-en møder i labyrintens rum. Undervejs er mødet med performeren præget af tilskuerens deltagelse. Måske skal tilskueren vælge noget eller inviteres til at gøre noget sammen med performeren. Det er altså et konkret, dybdegående og virkeligt møde mellem performer og tilskuer. Optagelsesprøven er derfor ikke en typisk teateroptagelsesprøve. De får ikke lov til at vise deres kunnen indenfor sang, dans eller som skuespiller. Det primære vi kigger efter er deres evne til at forbinde sig med et andet menneske, til at skabe en autentisk kontakt, der berører begge parter. Om de er i stand til at skabe en konkret handling der uddyber og bringer dybde i kontakten.
Første workshopdag. Prøverne er lagt eftermiddag og aften for at tilgodese de syriske skuespilleres døgnrytme. Stort set alle er nødt til at lave tv-serier for at overleve økonomisk, og i perioder har de monster-lange dage med optagelser der slutter sent, og de går først i seng langt ud på natten.
De er delt i to hold så de 4 første deltagere arbejder med os fra kl. 15-18 og andet hold kommer fra kl. 18 – 21.
Vi starter med at vente. Syrisk tidsregning er 15-25 min. efter den danske! Efter en introduktion om teatret og den kunstneriske research, skal spillerne på gulvet. Vi starter et arbejde omkring sensitivitet og fornemmelse for tilskueren, samt en sanselig og kreativ tilgang til at skabe en oplevelse for tilskueren. Nullo og jeg arbejder med et par i hvert sit rum. I parret er den ene guide og den anden ”tilskuer”. Tilskueren har bind for øjnene, og guiden skaber en sanserejse for ham eller hende igennem berøring, dufte og lyde. Udfordringen er at få dette arbejde til at løfte sig fra en usammenhængende præsentation af indtryk, til at skabe en tematisk og kunstnerisk rejse der udvider rum og tid for tilskueren.
(uddrag af artikel af Siri Haff)
Første workshopdag. Prøverne er lagt eftermiddag og aften for at tilgodese de syriske skuespilleres døgnrytme. Stort set alle er nødt til at lave tv-serier for at overleve økonomisk, og i perioder har de monster-lange dage med optagelser der slutter sent, og de går først i seng langt ud på natten.
De er delt i to hold så de 4 første deltagere arbejder med os fra kl. 15-18 og andet hold kommer fra kl. 18 – 21.
Vi starter med at vente. Syrisk tidsregning er 15-25 min. efter den danske! Efter en introduktion om teatret og den kunstneriske research, skal spillerne på gulvet. Vi starter et arbejde omkring sensitivitet og fornemmelse for tilskueren, samt en sanselig og kreativ tilgang til at skabe en oplevelse for tilskueren. Nullo og jeg arbejder med et par i hvert sit rum. I parret er den ene guide og den anden ”tilskuer”. Tilskueren har bind for øjnene, og guiden skaber en sanserejse for ham eller hende igennem berøring, dufte og lyde. Udfordringen er at få dette arbejde til at løfte sig fra en usammenhængende præsentation af indtryk, til at skabe en tematisk og kunstnerisk rejse der udvider rum og tid for tilskueren.
(uddrag af artikel af Siri Haff)
Tuesday, August 10, 2010
Workshop i Damaskus, februar 2010 (Del 1)
6 af de medvirkende I Seek to Seek kommer fra Syrien og Egypten. Disse performere blev udvalgt efter en 5-dages workshop i henholdsvis Damaskus og Cairo tilbage i februar måned. Workshoppen blev ledet af Cantabile 2’s kunstneriske leder Nullo Facchini og teatrets faste performer Siri Haff. Sidstnævnte fortæller her om sine oplevelser med workshoparbejdet:
Vi har 15 deltagere til optagelsesprøven på vores liste, og hver deltager får 45 min. til at give os et indtryk af sit arbejde. Så der venter en intens dag. Deltagerne er udvalgt og inviteret af vores lokale kontakt Reem Khattab fra Det Franske Institut. Langt de fleste skuespillere er uddannet ved High Institute of Drama, Syriens svar på Statens Teaterskole. Det er et lille miljø hvor alle kender alle og dagen igennem bliver der røget tæt og snakket på livet løs ude i gården.
Deltagerne har på forhånd fået en mail med to opgaver de skal forberede til optagelsesprøven.
De to opgaver de har fået, er at fortælle en personlig historie, en hemmelighed, noget de ikke deler med alle og enhver, og at skabe en nonverbal 5 min. interaktion med tilskueren.
Det summer og sitrer ude i gården. Især opgaven med interaktionen ligger så langt fra deres normale erfaringer. De der har været inde fortæller generøst, og forsøger at omsætte opgaven med egne ord.
Flere har også været nervøse pga. sproget. For mange er det nyt at arbejde på engelsk, og i løbet af dagen er der en 3-4 stykker som udelukkes, fordi den fælles verbale kommunikation er for svær.
Ved halv ti tiden har vi mødt den sidste deltager. Ansigter, historier og improviserede scener svirrer rundt. Vi skal nu vælge 8 personer til at arbejde videre med i 3 dage og når vi har gentaget samme proces i Cairo skal vi sammenlagt vælge 8-9 personer. Der er tre vi er i tvivl om. Vi skal vælge en af de tre fra. Efter lang tid frem og tilbage tager vi en beslutning og vi har vores hold.
Vi har 15 deltagere til optagelsesprøven på vores liste, og hver deltager får 45 min. til at give os et indtryk af sit arbejde. Så der venter en intens dag. Deltagerne er udvalgt og inviteret af vores lokale kontakt Reem Khattab fra Det Franske Institut. Langt de fleste skuespillere er uddannet ved High Institute of Drama, Syriens svar på Statens Teaterskole. Det er et lille miljø hvor alle kender alle og dagen igennem bliver der røget tæt og snakket på livet løs ude i gården.
Deltagerne har på forhånd fået en mail med to opgaver de skal forberede til optagelsesprøven.
De to opgaver de har fået, er at fortælle en personlig historie, en hemmelighed, noget de ikke deler med alle og enhver, og at skabe en nonverbal 5 min. interaktion med tilskueren.
Det summer og sitrer ude i gården. Især opgaven med interaktionen ligger så langt fra deres normale erfaringer. De der har været inde fortæller generøst, og forsøger at omsætte opgaven med egne ord.
Flere har også været nervøse pga. sproget. For mange er det nyt at arbejde på engelsk, og i løbet af dagen er der en 3-4 stykker som udelukkes, fordi den fælles verbale kommunikation er for svær.
Ved halv ti tiden har vi mødt den sidste deltager. Ansigter, historier og improviserede scener svirrer rundt. Vi skal nu vælge 8 personer til at arbejde videre med i 3 dage og når vi har gentaget samme proces i Cairo skal vi sammenlagt vælge 8-9 personer. Der er tre vi er i tvivl om. Vi skal vælge en af de tre fra. Efter lang tid frem og tilbage tager vi en beslutning og vi har vores hold.
Subscribe to:
Posts (Atom)