Det er workshoppens 2. dag og deltagerne har skullet forberede en sanserejse. Dagen før var rene improvisationer, nu skal vi se hvordan de er til at forberede sig og få ideer. Scenerne er intense, koncentrerede forløb. Nogle lykkes med at finde en kontakt og en rejse igennem dette nye univers, som berører begge parter dybt og efterlader dem med strålende øjne. Andre kæmper stadig med at forstå fraværet af karakterer, af en historie. Med fraværet af – fiktion.
Anden del af dagens forløb, tager denne sanse- og indre rejse for tilskueren til næste niveau. Guiden skal føre sin tilskuer ud i verden, ud i Damaskus. Den ”blinde” bliver udstyret med et par solbriller, og guiden kan løfte brillerne og præsentere sin ”tilskuer” for snapshots af verden. Af detaljer, finurligheder, besynderligheder. Som fotografens blik på verden, men også komponistens, parfumeristens, danserens blik igennem lydene, duftene og berøringen.
I dag skal de konkludere denne træning i sensitivitet og poesi i ordenes bredeste betydning. Det er ikke et arbejde, der er direkte relateret til forestillingen, snarere et forberedende arbejde til den tilstand performeren skal være i inde i forestillingen. De skal tage deres tilskuer på en 30 min. forberedt rejse i Damaskus. De har kunnet plante små mirakler, lave aftaler med andre mennesker, lægge breve eller objekter.
Det er en helt fantastisk eftermiddag. Hele holdet er samlet og parrene drager af sted med os som ”usynlige” observatører. Der er rørte tårer og stille kram. Der er få ord og bevægede øjne. Der er latter.
Vi har arbejdet med 16 mennesker, og skal nu lave den sidste udvælgelse. Vi gennemgår arbejdet i de to workshops, notater og videoer. Så bliver de endelige navne sat på. Nu skal mailene skrives. De rigtige ord findes til dem der ikke inviteres. Og glæden ved det der rækker frem i tiden; ”We are happy to invite you to participate…”
Nu starter næste fase…
(uddrag af artikel af Siri Haff)
No comments:
Post a Comment