Hermed et såkaldt ”øjeblikkelighedsdigt”. Et digt lavet på et øjeblik, til øjeblikket:
Vi vender ind imellem den velvillige vilje på vrangen, lader tyren tage hornene på nakken og kaster los. Mand over bord? Kun på den fede måde, den rigtige, du ved. Vi venter ikke på nogen. Venter verden?
No comments:
Post a Comment